I Flensborg har man en god tradition for, at der i foråret samles skrald af borgere, skoler, børnehaver og foreninger. Her vil vi som FYC ikke stå tilbage. Derfor beder vi jer om at komme til Fahrensodde på lørdag den 11. marts 2023, for at hjælpe med, at veje, strandkanten og de offentlige arealer renses for affald. Vi mødes kl. 11.00 og ca. 14.00 står festudvalget klar med lidt til ganen. Tag gerne arbejdshandsker og praktisk grej med til affaldssamling. Affaldssække har klubben.